Min gamle mobil, min elskede, trofaste, loyale, smukke gamle Sony Ericsson er nu død. Efter 3 dejlige år. Og jeg er helt knust. Har prøvet adskillige gange at kurere den, men skærmen er stadig hvid med tre sorte streger hen over skærmen. Min mor har så lånt mig hendes splinternye high-tech htc touch mobil, og den fucker mig fuldstændig op. Mine fingre er for tykke til at ramme tasterne, jeg kan ikke finde ud af at komme på nettet, tage billeder, kan næsten ikke engang finde ud af at tage telefonen når den ringer. Bliver helt desperat faktisk, når den ringer; "Neeej, nej nej nej, lad vær, stop!". Og den er skyld i at jeg får fravær nu, uden at jeg rent faktisk ville det. For alarmen på den mobil, ikke? ..!!"#€%&#! ARGH. Valgte at møde kl. 10, har ikke sovet særlig meget på det sidste, så jeg stilte mobilen til 8.30.. vågner - glad og udhvilet - kl... 10.15!!!??! SHIT. Lorte mobil! Hvorfor har den ikke vækket mig? Prøvede så at sætte alarmen til 10.17, så jeg kunne se hvordan den vækker, og det viste sig at være med et lille, mikroskobisk og lydløst "bip". Og kun ét bip. Hvad fanden har producenten regnet med? En hånd til dem der vågner af det, i hvert fald. Nå, men nu sidder jeg her, med en lorte mobil, forsinket, irriteret og med hår der bare ikke vil opføre sig normalt. Så det er super!! Og dagen byder derudover på: børnepasning fra 15.30 - 18, optræde for ok stort publikum, med én sang, hvorefter jeg skal sætte mig ned igen, pinlig berørt, og se på alle de andre små børn der skal synge, fra 18.15 - 20 eller deromkring, lektier fra 20.et eller andet - 24. Yes!
Håber at jeg finder en 100 kr seddel så snart jeg træder ud på vejen.. og ikke glider i en hundelort eller lignende i stedet..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar