mandag den 1. februar 2010

FØRSTE FEBRUAR TOTUSINDEOGTI

Nå. Så er den første måned i det nye år gået. Og nøj hvor har den dog sneglet sig afsted, hva? Eller er jeg den eneste der har det sådan? Jeg synes det virker så mærkeligt at det kun er en måned siden at det var nytårsaften.. I hvert fald, så tror jeg at denne måned kommer til at gå stærkt! Jeg skal på skiferie, min lillebror har fødselsdag, min veninde holder 18års etc. etc. Men nu får vi se.

Men. Jeg ville lige se lidt på hvor langt jeg er kommet ift mine nytårsfortsæt.. Lad mig se.

"I år vil jeg virkelig yde mit bedste i skolen": Hm.. altså, jeg vil sige at jeg er begyndt at sige lidt mere, hvilket er godt. Men jeg skal stadig oppe mig!
"Jeg vil forsøge at bestå min køreprøve første gang": Ja, den gælder jo så ikke helt endnu.
"Jeg vil klare eksamenerne når den tid kommer": Same.
"Jeg vil synge karaoke på en bar": Ikke opnået endnu. Så vidt jeg husker har jeg faktisk slet ikke været i byen denne måned? Hmm.. måske er der mulighed for karaoke på skituren? ..Frie?
"Jeg vil spare op": Er du gaaaal mand, jeg sparer op!! Til skitur og kørekort og Roskilde og jeg ved ikke hvad. Der må jeg sige ja.
"Jeg vil have meget mere orden på mine sager (egentlig mest mine noter fra skolen..)": Naaarh..
"Jeg vil læse flere bøger": Har været tvunget til at læse Ib Michael's 'Paven af Indien' .. den kan jeg ikke anbefale.. har godt nok ikke læst slutningen, men still. "Jeg vil vaske mit ansigt hver morgen og aften": Aaaargh..
"Jeg vil tjene en masse penge": Nope.
"Jeg vil købe i alt.. 10 lotto-sedler, og vinde i (mindst) én af dem!": Den havde jeg rent faktisk glemt. Det gør jeg snart!!!
"Jeg vil have nogle gode rejser": Skituren bliver den første ferie i år, og den har vi allesammen store forventninger til!
"Jeg vil skrive mig på ventelister til lejligheder": Pis, den har jeg også glemt!

Nå. jeg er ikke nået så langt med de fortsæt.. Men hey, jeg har 11 måneder tilbage! :-) Håber I allesammen har haft en god januar måned.

1 kommentar:

  1. Du er ikke den eneste, der synes at januar måned virkelig har sneglet sig afsted 0.o men det bliver også trættende, med alt det sne - hvis man altså kan give sneen skylden?

    SvarSlet