Jeg læste engang et citat i et blad der sagde:
"Make new friends. But dont forget the old.
New is silver, the old is gold"
og det rørte mig på en eller anden måde. Åbenbart. Selvfølgelig er der visse mennesker, som man møder senere i livet, som kommer til at betyde utrolig meget for én, og som måske er de/den person der kommer allertættest ind på én. Jeg har da f.eks. fået nogle super dejlige venner på det nye gymnasium, som jeg håber jeg kan holde kontakten med efter gymnasiet, og som allerede betyder meget for mig. Men man må bare hellere ikke glemme dem, der altid har været der for en, og som har betydet, og stadig betyder, meget for en.. For hvis man f.eks. stopper med at holde kontakten, så er det mest sandsynlige at "den gamle ven" går udfra at han/hun ikke er vigtig for personen mere. Og det er altså sørgeligt. For det er han/hun garanteret. Men personen har fundet nogle nye venner. Og dem skal han/hun selvfølgelig også "dyrke", eller hvad man nu siger. Men til sidst kan man altså ende med at miste sine 'rigtige' venner (jeg mener selvfølgelig ikke, at de nye venner man laver sig ikke kan være 'rigtge venner'), fordi man havde for travlt med at få nye..
Jeg ved godt at det måske lyder åndssvagt eller barnligt. Men sådan har jeg det lidt lige nu. Pga. en person. Som jeg jo holder meget af. Det gør jeg. Men hun - ja, det kan jeg vel godt afsløre - glemmer bare at holde kontakten ved lige.. Hvilket jeg synes at jeg hele tiden forsøger på. Det er altid mig der ringer, skriver, foreslår at mødes osv. Aldrig hende. Og hun bliver irriteret på mig, når jeg konfronterer det med hende, og siger at jeg f.eks. synes at hun ikke kontakter mig. Til sidst gider man jo ikke mere. Jeg gider ikke mere nu. Hvis jeg virkelig betyder så lidt for hende, så gider jeg ikke. Ej. Det er også overdrevet af mig. Undskyld. Jeg er sikker på at jeg stadig betyder noget for hende. Men hun viser det bare ikke. Og det er det jeg er sur over/ked af/skuffet over.. Hun viser slet ikke interresse. Det savner jeg. Gid hun læser det her. På en måde..
undskyld dette deprimerende indlæg. jeg bliver god igen om lidt. for kola kommer. og så skal vi hygge!
Ah, vældig gymnasieagtigt, kender det alt for godt. Tabte kontakten med et par stykker som var outmost important i 1. /2.g. Men tjah, vi tog kontakten op igen så nu er det hele så godt som nyt.
SvarSletSå no worries, hvis i er vigtige nok for hinanden så kommer det sgu nok af sig selv. Så længe man altså ikke svælger sig i stolthed.
Vi er vel voksne mennesker allesammen :)
Fin blog for resten :)
Ih tusind tak, det er jeg glad for at høre!
SvarSletOg det med at svælge sig i stolthed - jeg er helt enig. Men stadiigvæk. Hun kunne godt give lidt lyd fra sig.
Tusind tak! :-)