torsdag den 27. august 2009


Okay, okay, okay! Nu er weekenden sgu tæt på. I morgen ser min dag ud som følgende :
jeg bliver vækket af min mobil kl. 06.30, jeg trykker 'udskyd' og kommer til at sove til kl. 07.00. Jeg tager et lyn bad, prøver at få mit hår til at styre sig. Tager mimer tøj på (der er idrætsdag på skolen you see, og man skal være klædt ud som noget, og min klasse har åbenbart et overtal af mennesker som helst vil være mimere.. fred være med det), bestående af sort tøj og hvide handsker fra matas. Spiser morgenmad (rettere, kaster en brød med nutella ned i kæften, mens jeg løber op på mit værelse og smasker noget mascara i hovedet), løber ud ad døren (glemmer helt sikkert min madpakke, så jeg løber ind igen, og ud), hopper op på cyklen, fiser i skole, kommer helt udmattet og svedig til skole, i mimer tøj. og herfra skal jeg ellers ud og fyre den af på fodboldbanen, rundboldbanen, i stafet, skumtennis og sjipning. Hvad fanden regner de med? Tror at jeg LIGE når jeg skal til at løbe stafet vrikker om. Og i den tilstand KAN jeg simpelthen ikke løbe. Det kender I da! .. Nå, men når jeg slipper ud af idrætshelvede: jeg går med Frida over i kantinen, til de andre fra festudvalget (vi har meldt os til det, så vi skal pynte op og stå i garderoben fra 00 - 01. Det bliver forhåbentligt meget sjovt), pynter op, tager hjem, pakker tøj til Puttefesten (TEMA: engle & dæmoner. 1g'erne skal være engle og 2. og 3.g'erne skal være dæmoner. Hæ hæ hæ..), kommer på mystisk vis over til Frida i Hareskov, klæder om med hende og de andre piger, tager til Bendix med pigerne til opvarmning, tager til fest... og gir den gas!!!!

Sorry, var nødt til at skrive ned alt det jeg skulle. Tror det bliver en hård dag. Men sjov dag. Det håber jeg i hvert fald!


Prøver at holde hovedet højt!


Love to you.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar