torsdag den 17. juni 2010

SYVTALLER

Ved I hvad jeg er? .. Jeg er træt af tallet 7! Faktisk er det gået hen og blevet et af mine hade-tal (de andre er 4 og 2), hvilket egentlig er lidt en skam, for på mange måder er 7 et helt fint tal. Men når man får karakteren 7 for noget, hvor man faktisk fortjener et 10 tal (se hvor meget pænere det ser ud!), så bliver man muggen. Og når det sker gang på gang på gang, så bliver man tilsidst rigtig sur faktisk! Jeg var oppe i oldtidskundskab i dag, og jeg har været så nervøs de sidste par dage, specielt det sidste døgn, og var ved at besvime i morges af bar nervøsitet. Men jeg synes det gik fint derinde, jeg svarede på deres spørgsmål osv, men igen blev jeg mødt at sætningen "Ja Stine, det var rigtig fint, vi har givet dig 7". Sikke noget lort at sige. Det var rigtig fint? Suuuper du. Det er jeg glad for du siger.. Ejj jeg er sur på min lærer lige nu. Men! Bagefter tjekkede jeg hvad jeg havde fået i skriftlig matematik, og ved I hvad jeg havde fået dér?
... 10 !!!! Jubiii, dér blev jeg glad - endelig lidt credit og sådan. Så min dag blev lige reddet lidt. Og nu har jeg sommerferie, og skal aldrig tænke på hverken old, religion eller matematik mere. Bonus!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar