mandag den 16. november 2009

Photobucket

Jeg er lige kommet hjem fra skole. Det har taget tre kvarter. Jeg blev vaccineret for svineinfluenza i fredags, jeg er virkelig virklelig ikke vild med nåle.. Jeg blev stukket i låret, fordi min (læge-)onkel, som gav mig den, sagde at det nok ville gøre mindre ondt dér. Og sandt nok, kunne faktisk nærmest ikke mærke  det. Men dagen efter - NAAAAAAAS i benet! Kunne ikke stå op, så jeg lå vågen i min seng fra 07.45 (vågnede så tidligt fordi jeg lå på mit av-ben) til kl. 12. Så Shawshank, og den var faktisk god, så det var okay. Senere, efter jeg havde været hos min farfar (det var fint nok, lidt kedeligt. men hyggede med aske), var jeg jo i biffen med fabi og sov hos hende. Vi endte med at blive hjemme, da jeg var invalid og hun var træt. Det var nu også meget rart bare at ligge i hendes seng og se Comedy Fight Club på Zulu. Igår inviterede min mor min lillebror og jeg i biografen og se 2012, og det kunne vi jo ikke sige nej til - så også søndag var jeg i biografen. Den var meget god, men lidt urealistisk og åndssvag på visse punkter, hvis du spørger mig.. Men man var underholdt (specielt var jeg underholdt af to fyre der sad bag mig og lavede jokes og grin med filmen og fik grineflip, og jeg kunne ikke selv holde masken. Det var meget sjovt!). Nå, men idag: jeg kunne heller ikke gå ordentlig idag, jeg føler mig virkelig invalid!! Jeg blev kørt i skole, og skulle tage bussen hjem. Ved bus-stopstedet sad en kvinde på, ja.. sidst i 40'erne eller starten af 50'erne, med kort, rødt hår, gule tænder og en øl i hånden. Jeg snakkede med hende, og fik en masse historien af hende, mens hun græd;

Hun var blevet smidt ud af sin mand, jeg formoder at det havde 
noget med hendes alkoholisme at gøre, og hun var så flyttet hjem til sin 
gamle mor. Hun havde vist været på noget hospital eller noget
 lignende, hun havde i hvert fald haft hår ned til låret, men det havde hun 
klippet af efter hun var blevet smidt ud af sin mand, fordi der ikke
 var nogen der ville hjælpe hende med at rede det. Og så var hun 
faldet på knallert og slået sin skulder alvorligt, så hun var lige blevet 
opereret af "de fandens læger" som hun kaldte dem. Og ved siden af hende, 
på hendes stue, var en kvinde død pga. overdosis som havde været 
lægernes skyld, sagde hun. Og selv om hun prøvede at sige noget til lægerne
 (altså, den rødhårede dame som fortalte mig dette) var de ligeglade 
og sagde at hun skulle passe sig selv, og at de vidste bedst og de
 var uddannede osv. Nu boede hun hos sin mor, så skulle hun
 ikke høre på deres "pis". 

Tænk på hvor lidt tillid og respekt hun må have til systemet, når hun har oplevet det på den måde. Jeg kan jo ikke vide om det rent faktisk var sådan det foregik (det er nok ikke den mest pålidelige kilde jeg har det fra, men sådan ser hun det jo), men jeg ved at hun føler sig dårligt behandlet. Og da jeg sad og lyttede og så på hende, var det eneste jeg tænkte: gid jeg aldrig nogensinde ender sådan der. Jeg havde så ondt af hende. Hun ventede endda på den forkerte bus, fordi hun var for fuld til at huske hvorfra den gik. Puha. "God tur, og tak for sludderen" sagde hun, da min bus kom, og vinkede til mig da jeg kørte. Jeg havde det mærkeligt dér. Men det er nok naturligt. Jeg ville bare så gerne hjælpe sådan nogle..

2 kommentarer:

  1. LAD OS SKRIVE EN SANG!

    stakkels dame... savner dig skat - torsdag?

    SvarSlet
  2. LAD OS!!

    jeg tror desværre ikke jeg kan torsdag, skal nok passe børn. men jeg skriver lige nærmere om det til dig <3

    SvarSlet